fbpx

Avis: Barca er tæt på Cancelo på ny lejeaftale

Anders Lang Jensen - 12.07.24

// Joao Cancelo

Spillet om João Cancelo er i fuld gang, efter portugiserens lejeaftalens udløb. Det er dog alles håb, at det bliver til et gensyn. Cancelo selv presser enormt meget på for at komme til Barca igen, og en aftale nærmer sig.

Der har været stærk interesse fra italienske topklubber denne sommer i João Cancelo. Portugiseren har dog afvist alle tilnærmelserne, fordi han kun har for øje at vende retur til Barca.

Manchester City har hidtil forsøgt at sælge João Cancelo permanent, men eftersom backen har afvist alle tilnærmelser, presser det nu de engelske mestre, der ejer portugiseren. City er nu tvunget til at finde fælles fodslag med Barca, og det er de angiveligt tæt på.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ifølge avisen Sport accelererer processen omkring João Cancelo nemlig hastigt lige nu. City er nu åbne for at lave en ny 1-årig lejeaftale med Barca, men til gengæld skal aftalen indeholde en obligatorisk købsoption fra sommeren 2025.

Det åbner gevaldigt op for, at Barca reelt har råd til at hente João Cancelo denne sommer, fordi det i første omgang vil være på en lejeaftale. Derfor er det også forventningen, at den stærke portugisiske back inden længe lander i det catalanske igen.

cancelo18

.:FORSIDE:.