fbpx

Avis: Barca vil lave diamanter fra Camp Nous græs

Peter Vyff - 11.07.23

// Camp Nou

Barca har hårdt brug for at øge indtægterne på Camp Nou, hvilket nu angiveligt har fået ledelsen til at træde ind i diamantbranchen. Catalanerne håber at salget ædelsten kan bidrage med hele 30 mio. euro om året fremover.

Ledelsen har i efterhånden flere år forsøgt at få styr på den økonomiske situation og derfor forsøger man at finde nye måder at tjene penge på, hvilket nu har fået Barca til træde ind på diamantmarkedet. Det skriver avisen Mundo Deportivo.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ledelsen har angiveligt tænkt sig at starte en smykkekollektion, der består af diamanter, som er produceret af det gamle græstæppe på Camp Nou. Catalanerne har påbegyndt en omfattende renovering af det store stadion, som også betyder at der i næste sæson skal spilles på Montjuïc.

Smykkerne kommer eftersigende til at hedde 'Etern Spotify Camp Nou 1957', hvilket er en reference til året, hvor stadion blev indviet. Barca har også tænkt sig at sælge flere beklædningsgenstande som en del af projektet, der samlet set forventes at kunne indbringe 30 mio. euro og dermed understøtte den økonomiske situation.



.:FORSIDE:.