fbpx

Avis: Barca har Jack Grealish på blokken

Rune Stentoft Arlbjørn - 12.02.20

© Getty Images
// Grealish

Selvom vinterens transfervindue lukkede i sidste uge, så er rygterne om mulige forstærkninger i sommerens transfervindue allerede begyndt at bluse op. Et af dem går på, at Barca har Aston Villas Jack Grealish på blokken.

Jack Grealish er en af de unge spillere, som skiller sig ud i denne sæsons Premier League på et Aston Villa-mandskab, der kæmper for overlevelse i Englands bedste fodboldrække. Det har angiveligt fået Barca til at spærre øjnene op for englænderen.

Grealish har længe tiltrukket sig interesse fra Manchester United og Manchester City, men hans præstationer for oprykkerne i denne sæson, har fået de store europæiske klubber i Europa til at melde sig ind i kampen om den 24-årige offensivspiller.

Den engelske avis The Sun skriver således, at Barca er med i kampen om Grealish, men det kan blive en dyr fornøjelse at hente englænderen til Catalonien. Aston Villa har ikke sat en pris på Grealish, men der spekuleres i, at han koste op mod 70 mio. euro.

De catalanske aviser Sport og Mundo Deportivo bringer også historien, så måske kan der være noget om snakken, men Barca vil i så fald få stor konkurrence fra Manchester United, som har Grealish som det helt store transfermål til sommer.

.:FORSIDE:.