fbpx

Avis: Barca vil bytte Semedo for Citys Cancelo

Anders Lang Jensen - 11.04.20

© Getty Images
// Semedo // Cancelo // De Bruyne

Der tegner sig efterhånden et mønster omkring Barcas portugisiske højreback Nelson Semedo, som ligner et exit fra klubben. Den nuværende kontrakt står ikke til at blive forlænget og derfor arbejder Barca en løsning.

Én af disse løsninger kan muligvis ligge hos engelske Manchester City. Her hentede Premier League-klubben i sommer Semedos landsmand Joao Cancelo hos Juventus, men den 25-årige tidligere Valencia-profil har ikke formået at spille sig i startelleveren i England.

Ifølge avisen The Telegraph vil Barca tilbyde et direkte bytte med Manchester City, hvor Nelson Semedo skifter til Pep Guardiolas tropper, og Barca sikrer sig Joao Cancelo. I Manchester er man ikke imponeret over Cancelo, og i Barca ønsker man at sende Semedo videre.

Derfor kan et direkte bytte mellem de to portugisere komme på bordet. Begge klubber vil sikre sig en nyt blod på højreback-positionen uden ekstra omkostninger til en transfersum. Og på Camp Nou planlægger man altså at fremvise tilbuddet til Manchester City, melder The Telegraph.

.:FORSIDE:.