fbpx

Avis: Barca vil spille i sin nye trøje mod Espanyol

FCBARCELONA.DK - 15.06.20

// Trøjer

Barcas nye trøje til næste sæson bliver måske allerede taget i brug, når der spilles lokalopgør mellem Barca og Espanyol i starten af juli måned, hvor den nye trøje også forventes sat til salg i butikker og på nettet.

Umiddelbart er der begejstring blandt Barcas fans over næste sæsons trøjedesign og derfor forventes trøjen at blive en succes. Denne sæsons ternede trøje har delt tilhængerne, for mange mener at en Barca-trøje bør have lodrette striber.

Normalt sættes en ny trøje til salg i slutningen af en sæson, hvilket vil sige i løbet af juni, men coronapausen forsinker åbningen af salget, fordi sæsonen er forlænget. Det er dog forventningen, at Barcas nye trøje kan købes fra starten af juli, men det er endnu ikke bekræftet.

Det er imidlertid Barcas plan, at benytte den nye trøje når Espanyol lægger vejen forbi Camp Nou i ligaens 35. spillerunde. Det kræver dog tilladelse fra La Liga forbundet, men andre sæsoner har det ikke givet problemer, at bruge en trøje for den kommende sæson.

Det er også Barcas håb at kunne bruge den nye trøje i Champions League kampene denne sæson, men det er usikkert om UEFA vil være med til det.

Baggrunden for Barcas ønske er, at jo før trøjesalget kommer i gang, jo flere indtægter kommer der i klubkassen. Bliver trøjen den ventede succes, gælder det om at komme i gang med salget så hurtigt som muligt.

.:FORSIDE:.