fbpx

Avis: Bayern vil forlænge Coutinhos lejeaftale

Rune Stentoft Arlbjørn - 18.05.20

© FC Barcelona
// Philippe Coutinho

Philippe Coutinho er i øjeblikket udlejet til Bayern München frem til den 30. juni, men nu arbejder den tyske storklub på at forlænge brasilianerens lejeaftale for resten af sæsonen, så han kan deltage i Champions League.

Sæsonen forventes at blive skubbet ind i sommermånederne på grund af corona-virussen. For de klubber, som deltager i Champions League, vil sæsonen først slutte i august måned.

Coutinhos lejeaftale udløber den 30. juni, men nu arbejder Bayern München altså på at forlænge aftalen så den løber med resten af sæsonen. Det skriver avisen El Mundo Deportivo.

Lykkes Bayern med det at forlænge aftalen, kan Coutinho se frem til at blive i München til slutningen af august alt efter hvor langt sydtyskerne kommer i Champions League. For Barca er det en god nyhed, for så undgår de at betale brasilianerens høje løn hen over sommeren.

Barca har også flere andre spillere udlejet heriblandt Marc Cucurella (Getafe) og Carles Aleñá (Real Betis). Deres lejeaftaler bliver højst sandsynligt også forlænget, så de følger den resterende del af sæsonen.

.:FORSIDE:.