fbpx

Medie: Coutinho skal sælges for at hente ny angriber

FCBARCELONA.DK - 30.01.20

© Getty Images
// Philippe Coutinho

Barca har kæmpet hele januar måned med at forstærke truppen med en angriber, men uden resultat. Nu fortæller Catalunya Radio, at klubben forsøger at sælge Coutinho til Bayern, for at skaffe de nødvendige penge.

Barca ønsker ikke blot en midlertidig løsning i det lange skadesfravær af Luis Suárez. Målet er at hente en angriber der kan hjælpe klubben i lang tid, men den slags koster mange penge.

Det skulle i følge Catalunya Radio have sat gang i et forsøg på, at få Bayern til at overtage Coutinho. Tyskeren har en forkøbsret på 120 mio. euro som de kan udnytte til sommer, men nu skulle Barca være klar til, at barbere en pæn del af den pris, hvis Bayern slår til her i januar måned.

De mange penge for Coutinho vil være en rigtig god start, hvis Barca skal have mulighed for at hente en angriber fra allerøverste hylde.

Det ligner en kompliceret kabale, ikke mindst fordi transfervinduet lukker i morgen ved midnat, så tingene skal gå meget stærkt for at lykkes. Det er dog set tidlligere, at pludselige og overraskende handler kommer i hus lige inden lukketid.

.:FORSIDE:.