Rune Stentoft Arlbjørn - 23.07.20
Laurent Blanc er en af kandidaterne til at afløse Quique Setién efter denne sæson. Det har de catalanske medier allerede rapporteret, men nu følger den store franske avis L'Équipe op.
På forsiden af tirsdagens udgave af L'Équipe finder man historien om, at Laurent Blanc meget vel kan kalde sig Barca-træner til næste sæson. Avisen skriver, at franskmanden sandsynligvis bliver træner for catalanerne.
L'Équipe skriver også, at Abidal og hans højre hånd Ramon Planes er lune på idéen. Abidal kender Laurent Blanc fra da han var landstræner for Frankrig i 2010-12. Abidal ved, at Blanc kan lide en spillestil med meget boldbesidelse, hvilket passer til Barca.
Den franske træner er villig til at overtage Barca i en enkelt sæson med forhåbningerne om, at gøre det så godt, at han kan fortsætte i klubben. Det mest sandsynlige er dog, at en ny klubpræsident om et år vil se andre veje.
Laurent Blanc, der spillede for Barca i 1996-97, overværede 0-0 kampen mellem Barca og Real Madrid tidligere i år på Camp Nou. Han har været uden job siden han forlod Paris Saint-Germain i 2016. Tidligere har han afvist Sevilla og Galatasaray, men nu bejler han altså til trænerjobbet i Barca.