fbpx

Avis: Også Newcastle og Man. Utd. går efter Vidal

Rune Stentoft Arlbjørn - 20.04.20

© Getty Images
// Vidal

Arturo Vidal har længe lignet en mand der skifter til Inter i det kommende transfervindue, men nu er to andre klubber gået ind i jagten på hans underskrift. Det gælder Newcastle United og Manchester United.

Vidal skifter sandsynligvis væk fra Barca i det kommende transfervindue, selvom han egenlig vil have det fint med at blive. Inter med Antonio Conte i spidsen ligner den nye klub klub og de nævnes som favoritter til at løbe med Vidal. Det afholder dog ikke Newcastle og Manchester United fra at gå efter Vidal. Det skriver den catalanske avis El Mundo Deportivo.

Ifølge avisens oplysninger er Newcastle noget overraskende gået ind i jagten på chileneren. Det skyldes, at Newcastle er ved at blive solgt til pengestærke Saudi Arabiske ejere. De vil efter sigende ansætte Massimiliano Allegri som træner i Newcastle.

Ligesom Conte har arbejdet sammen med Vidal i Juventus, så har Allegri gjort det samme med chileneren. Netop Allegri skulle angiveligt være hovedårsagen til Newcastle går efter Vidal.

Mundo Deportivo skriver også, at Manchester United er interesseret i midtbanespilleren, men Vidal er angiveligt ikke lun på idéen om at skifte til engelsk fodbold. Vidal foretrækker skiftet til Inter, som der har været skrevet om i lang tid.

.:FORSIDE:.