fbpx

Avis: Quique Setien var Barcas femtevalg

Anders Lang Jensen - 06.02.20

© Getty Images
// Setien

Selvom ansættelsen af QuiqueSetien som ny træner var i samme ombæring som fyringen af Ernesto Valverde, betød det ikke ligefrem, at den rutinerede træner hele tiden var på radaren. Faktisk tværtimod.

Mange navne var angiveligt i spil som ny træner i det catalanske, da fyringen af Ernesto Valverde rykkede nærmere. Men at overtage et topjob midt i sæsonen er en stor udfordring – det vidste mange andre navne også. 

For ifølge avisen AS havde man på Camp Nou snøren ude efter hele fire andre trænernavne, inden man forhørte sig hos den tidligere Betis-træner QuiqueSetien. Ifølge AS startede man med flere møder med Xavi, som dog helst ville overtage Barca-jobbet i en sommerpause og ikke i januar.

Efter Xavi snakkede man angiveligt med både argentinske MauricioPochettino, italienske MassimilianoAllegri og hollandske Ronald Koeman. Alle tre ønskede dog ikke at overtage jobbet midt i sæsonen, og derfor var der ingen anden udvej en at ansætte Setien med det samme.

.:FORSIDE:.