fbpx

Avis: Tottenham spørger også til Barcas Emerson

Rune Stentoft Arlbjørn - 23.04.20

© Getty Images
// Arthur // Emerson

På fcbarcelona.dk kunne vi i går fortælle historien om, at Tottenham er ude efter Arthur, men han er ikke den eneste spiller, som London-klubben angiveligt er ude efter på Camp Nou. Den Barca-ejede Emerson er også på ønskelisten.

Barca har en lovende højre back fra årgang 1999 spillende i Real Betis. Emerson Aparecido Leite de Souza Junior er hans fulde navn, men han er relativt ukendt for de fleste Barca-fans. Catalanerne købte ham for 12 mio. euro, men lejede ham straks ud til Betis.

Tanken er, at Emerson skal udvikle sig hos Sevilla-klubben og så komme til Camp Nou i 2021, men et højt økonomisk tilbud på ham kan få Barca på andre tanker.

Et bud til at starte med kan komme fra den engelske klub Tottenham, der angiveligt er interesseret i den 21-årige brasilianer. Spurs har fulgt Emerson hos Real Betis siden de hentede Lo Celso i samme klub. Ifølge den catalanske avis Mundo Deportivo, så overvejer de at komme med et bud på Emerson.

I Barca ser man Emerson som fremtidens højre back. Han minder meget om Dani Alves i sin spillestil og han har allerede fået debut for Seleção, men hvis en klub kommer med et stort tilbud på ham, så er de åbne for at sælge brasilianeren, der har spillet stort set alle kampe for Real Betis i denne sæson.

.:FORSIDE:.