fbpx

Avis: Truppen vil have Kluivert som cheftræner

Anders Lang Jensen - 20.07.20

© Getty Images
// Kluivert

Uroen omkring cheftræner Quique Setién tager til i styrke, for hver dag der går, og det virker efterhånden usandsynligt, at han fortsætter, selv efter sejren over Alavés. Og Barca-truppen ønsker angiveligt et trænerskifte.

I den seneste periode under Quique Setiéns ledelse har truppen uden tvivl haft store frustrationer omkring trænerarbejdet og spillerne ser angiveligt gerne en ændring igen.

Ifølge avisen El Mundo Deportivo ønsker spillertruppen nemlig at forfremme den nuværende akademi-direktør på La Masia, Patrick Kluivert, til at overtage tøjlerne på førsteholdet. På den måde vil man sige farvel til Quique Setién og få en Barca-kyndig mand ind i trænersædet.

Ifølge avisen ser førsteholdets spillere hollandske Patrick Kluivert som en stærk mand at få ind nu, idet han kender klubben og har kendskab til Barcas unge talenter gennem La Masia-arbejdet. Kluivert nåede i sin tid selv at spille et hav af kampe i Barca-trøjen, så han kender klubben indefra.

Patrick Kluivert har på trænerniveau ikke mere erfaring end fra Twentes andethold, men hollænderens kendskab til talentarbejde og Barca som klub gør, at spillerne ser ham som cheftræner hurtigst muligt, melder El Mundo Deportivo.

.:FORSIDE:.