fbpx

Avis: Umtiti vil ikke forlade Barca

Rune Stentoft Arlbjørn - 24.07.20

© Getty Images
// Umtiti

Torsdag kom det frem i den catalanske avis Sport, at Samuel Umtiti er blevet bedt om at forlade Barca denne sommer, men nu meldes det, at franskmanden ingen intentioner har om at forlade den catalanske storklub.

Samuel Umtiti kæmper for at blive klar fra sin seneste skade, som er en knæskade i venstre knæ. Han håber at blive klar til Champions League, men det ser svært ud. Ellers er håbet at blive klar til næste sæson, for Umtiti vil angiveligt ikke væk fra klubben.

Den catalanske avis El Mundo Deportivo skriver ifølge deres oplysninger, at Samuel Umtiti ingen intentioner har om at forlade Barca. Det sker selvom, at franskmanden ikke længere er ønsket af catalanerne. Det kom frem i de lokale medier i går.

Umtiti har kontrakt med Barca frem til 2023. Han forlængede den i 2018, da han var storspillende og havde en frikøbsklausul på kun 60 mio. euro. Nu er frikøbsklausulen på 500 mio. euro.

.:FORSIDE:.