fbpx

Barca B spillede sig meget tæt op oprykningskampe

FCBARCELONA.DK - 15.03.21

© FC Barcelona
// Barca B

Barcas næstbedste mandskab, Barca B, ligner en klar kandidat til at kvalificere sig til oprykningskampe i 2. division B. Holdet vandt i går lokalderbyet over Espanyol og den sejr bringer dem meget tæt på de afgørende kampe.

Barca B mødte naboerne fra Espanyol B i en sandt lokalderby, hvor begge hold havde brug for de tre point. Barca B skulle holde sig inde i oprykningskampen og Espanyol skulle fri af nedrykningszonen.

Det blev en meget intens og velspillet kamp, hvor begge hold kom til chancer foran mål. Kun en enkelt gang blev der scoret i opgøret og det var Barca B, da Peque i det 55. minut gjorde det til 0-1. Kampen fortsatte med stor intensitet og flot spil fra begge sider, men der kom ikke flere mål i opgøret.

De tre point betyder at Barca B indtager 2. pladsen i tabellen med 32 point, sammen antal som Gimnastic på førstepladsen og tre mere end Andorra på en 3. plads. Alle tre hold har spillet 18 kampe.

Der er fem point ned til Badalona på 4. pladsen, men de har spillet 19 kampe og med 20 runder, kan de ikke nå Barca B. Der er seks point ned til Llagostera på 5. pladsen, der har en markant dårligere målscore end Barca B, så alt tegner til en plads i top 3 og dermed kvalifikation til mellemrunden for García Pimienta og hans spillere.

Man tager sine point med over i mellemrunden, så Barca B kan ikke slappe af selvom de synes sikre på mellemrunden. De skal derfor hente så mange point som muligt i deres to sidste kampe.

.:FORSIDE:.