fbpx

Barca får svært ved at hente Gironas Savinho

Peter Vyff - 21.11.23

// Savinho

Der forventes ikke den store aktivitet hos Barca, når transfervinduet åbner til januar. Catalanerne ser istedet frem mod sommer, hvor Savinho nævnes som en mulighed, selvom det dog bliver svært at få Girona til at slippe ham.

Girona har været den helt store overraskelse i La Liga, hvor sidste sæsons tiendeplads i øjeblikket fører La Liga, og har henholdsvis to og fire point ned til Real Madrid og Barca. Det skyldes især deres sprudlende offensiv, der er den bedste i ligaen med 31 scoringer i 13 kampe.

Den 19-årige Savinho har været en af Gironas med indflydelsesrige spillere i front, hvor det hidtil er blevet til fire mål og fire assists. Det er en flot statistik for den unge brasilianer, og hans gennembrud i La Liga, har også kastet en del interesse af sig, især fra naboklubben Barca.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Sportsdirektør Deco skulle eftersigende have et godt øje til Savinho, og han betragter ham angiveligt som en spiller, der kan udfylde pladsen på venstre fløj, hvis prisen på João Félix skulle vise sig at være for høj. Barca får dog ifølge avisen Mundo Deportivo svært ved at hente brasilianeren, og det er der flere årsager til.

Savinho er i øjeblikket udlejet til Girona fra Troyes i Frankrig, og det er derfor franskmændende som Barca skal forhandle med. Troyes og Girona ejes samtidig begge af City Group, hvor den administrerende direktør, Ferran Soriano, allerede har været ude og sige at planen er, at beholde kantspilleren i deres interne setup.

Gironas sportsdirektør, Quique Cárcel, understregede samme holdning, da han forleden udtalte sig til avisen Sport: 'At få fortalt at Deco er interesseret i en af vores spillere, gør os enormt stolte. Det samme skete også i sidste sæson med Oriol Romeu, men vores mål er altid at beholde vores kvalitetsspillere, da det er for svært at finde en afløser for dem' sagde catalaneren.

Det bliver derfor ikke nemt for Barca at hente Savinho, der ellers i starten så ud til at kunne hentes for 20 mio. euro. Catalanerne ser nu ud til at skulle betale noget mere for brasilianeren, og eftersom der skal forhandles med City Group, der også ejer Manchester City, kan det blive en alt for dyr affære.



.:FORSIDE:.