fbpx

Barca hiver exvicepræsident Emili Rousaud i retten

FCBARCELONA.DK - 14.04.20

© Getty Images
// Bartomeu

Barcas bestyrelse holdt møde i går og resultatet var ventet med spænding. Det endte dog uden dramatiske beslutninger, men det blev besluttet at lægge sag an mod den tidligere vicepræsident Emili Rousaud for anklagerne om korruption.

Efter et bestyrelsesmøde på flere timer, sendte Barca en officiel udmelding ud sent mandag aften, hvor man gjorde rede for de beslutninger der var taget. Her kom der dog ikke de store nyheder frem.

Efter at seks bestyrelsesmedlemmer i sidste uge forlod bestyrelsen, blev der rokeret rundt på diverse ansvarsområder, så alle poster blev besat. Derved føler bestyrelsen sig rustet til at bringe klubben gennem corona-krisen og lede klubben frem til 2021, hvor der er ordinært præsidentvalg.

Bestyrelsen fortæller også, at man drøftede den aktuelle situation, hvor corona-virussen har lagt al fodbold stille. Her udpegede man de ansvarlige, der sammen med alle involverede parter, skal finde en model til af få færdigspillet sæsonen.

Bestyrelsesmødets nok med dramatiske beslutning var, at anlægge sag mod den afgående vicepræsident Emili Rousaud, der forleden både anklagede nogen i klubben for korruption og for at tage af kassen. De anklager vil Barcas bestyrelse ikke finde sig i.

I udmeldingen nævnes også undersøgelsen af de omtalte smædekampagner. Her fastslår bestyrelsen, at undersøgelsen stadig er i gang og at der endnu ikke er draget konklusioner.

Dermed kom der ikke de store nyheder fra bestyrelsesmødet og præsident Josep Maria Bartomeu forsøger nu at lede klubben ud af den aktuelle krise.

.:FORSIDE:.