fbpx

Barca skal møde Atléticos banemænd i Copa del Rey

Rune Stentoft Arlbjørn - 08.01.21

© Getty Images
// Copa del Rey // Cornellà

Fredag blev der trukket lod til 1/16-finalerne i den spanske pokalturnering Copa del Rey. Her venter der et opgør mod de lokale naboer fra UE Cornellà, som meget overraskende slog Atlético Madrid ud af turneringen forleden.

Tidligere i dag forløb lodtrækningen til 1/16-finalene således, at Barca skal møde Cornellà fra den tredjebedste spanske række. Cornellà er gået videre til næste runde af den spanske pokalturnering efter, at de tidligere på ugen på overaskende vis slog mægtige Atlético Madrid ud med en sejr på 1-0.

Kampen bliver spillet på Cornallàs hjemmebane Municipal de Cornellà, som ligger blot ca. ni kilometer væk fra Camp Nou. Det oplyses også, at kampen bliver spillet mellem den 18. og 24. januar.

Cornellà hører hjemme i kommunen Cornellà de Llobregat, som ligger i udkanten af Barcelona. Barca må naturligvis forventes at være storfavorit til det lokale opgør.

.:FORSIDE:.