fbpx

Gündogan ventes at kunne spille mod Betis

FCBARCELONA.DK - 14.09.23

// Real Betis

Alarmklokkerne lød hjemme i Barcelona, da meldingen om Ilkay Gündogans rygskade for Tyskland kom, men nu er der forlydender om, at midtbanespilleren vil stå til Xavis disposition til lørdagens kamp mod Real Betis.

Gündogan havde tydeligt smerter i ryggen, da han måtte forlade banen i tirsdagens landskamp mellem Tyskland og Frankrig, efter et uheldigt fald. Frygten for en reel rygskade bredte sig i Barcelona, for der venter et hårdt program med syv kampe på tre uger og her ville Gündogan være svær at undvære.

Artiklen fortsætter under annoncen


Nu er tyskeren tilbage i Barcelona og her er de første meldinger optimistiske. Der tales om, at Gündogan har fået et hårdt slag i ryggen, men at der ellers er andet galt end ømhed. Den kan hæmme hans bevægelser, men med to dage til kampen mod Betis, forventes smerterne at fortage sig så meget, at han kan melde sig under fanerne. Det skriver avisen Sport.

Det bliver derfor spændende at følge Gündogan ved de næste par træningssamlinger, for her får man et fingerpeg om de optimistiske meldinger holder stik. Barca må se bort fra den skadede Pedri, mens Fermín López har karantæne efter sin udvisning for Barca Atlétic i weekenden, så alternativerne på midtbanen er ikke mange.



.:FORSIDE:.