fbpx

Barcas trøjesponsorat er næstmest lukrativt i Europa

Simon Arun Vrábel - 19.09.23

// Trøjer

Trods store økonomiske udfordringer, har Barca været i stand til at træffe solide økonomiske beslutninger, og aftalerne med Spotify og Ambilight TV bringer klubben ind på en andenplads over de bedste trøjesponsorater i Europa.

Den seneste opgørelse fra avisen Marca over de europæiske topklubbers trøjesponsorater, er yderst positiv læsning for Barca-fans verden over.

Artiklen fortsætter under annoncen


Avisen bringer nemlig resultatet af deres research om, hvor mange penge de enkelte topklubber hver især generer via deres trøjesponsorater, og her topper Real Madrid med 190 millioner euro, tæt efterfulgt af Barca med 183 millioner. De to La Liga giganter har samtidig et godt stykke ned til tredjepladsen, PSG, hvis aftale med Nike, Qatar Airways og GOAT indbringer franskmændene 168 millioner euro om året.

Set med Barca-briller er også interessant at se på sponsoraftalen med Nike, som indbringer catalanerne 105 millioner euro om året for at bruge tøj fra det amerikanske firma.

Barca ligger her i top tre sammen med de to aftaler som Adidas har med henholdsvis Real Madrid til 120 millioner og Manchester United på 104 millioner. Marca fortæller, at det beløb hænger tæt sammen med klubbernes trøjesalg, og her har de tre klubber en stort forspring til resten af feltet, hvor PSG på andenpladsen modtager 80 millioner fra deres trøjesponsor, Nike. Samtidig understreger det, at Barca forsat er en populær klub på verdensplan.



.:FORSIDE:.