fbpx

Bayern München tangerer Barcas seks titler fra 2009

FCBARCELONA.DK - 12.02.21

© Getty Images
// Bayern München

Bayern München vandt i går VM for klubhold, da de besejrede mexicanske Tigres med 1-0 i finalen. Dermed har tyskerne ryddet bordet ved at vinde samtlige mulige titler, noget som Barca som det eneste hold også præsterede i 2009.

Bayern vandt sidste sæson Bundesligaen, pokalen og Champions League og de fortsatte derefter med at vinde den tyske Supercup, UEFA Supercup og i går altså VM for klubhold. Dermed har det tyske mandskab vundet seks ud af seks mulige titler.

Det er kun sket en enkelt gang tidligere og den præstation stod Barca for i 2009, da Pep Guardiola trænede holdet. Her vandt Barca også alt hvad de kunne vinde på samme kalender år, en præstation der gør 2009 til det bedste år i klubbens historie.

Eneste forskel på Bayerns og Barcas seks titler er, at Barca hentede alle sine trofæer på samme kalenderår, mens Bayern altså først fik det sjette og sidste trofæ her i februar 2021, mens de fem øvrige kom i 2020. Det skyldes dog udelukkende den forrykkede sæson på grund af corona og det gør ikke præstationen mindre.

Da Guardiola vandt VM for klubhold i 2009 og dermed skabte enestående historie med seks titler, kunne han ikke holde tårerne tilbage. Se episoden her:



.:FORSIDE:.