fbpx

Bekræftet: Real Madrid frataget 10 point i ligaen

FCBARCELONA.DK - 01.04.24

 


OPDATERING den 2. april: Denne nyhed var en aprilsnar!!

Barca indtager pludselig førstepladsen i La Liga, efter at de ellers længe har ligget efter Real Madrid. I dag er de hvide fra Madrid nemlig blevet frataget 10 point som straf for forhandlinger med Mbappé før de måtte.

Det begynder lige pludselig at lugte af endnu et mesterskab til Barca, efter at det ellers længe har set nærmest umuligt ud. Indtil i dag var Barca otte point efter på andenpladsen, men nu er catalanerne to point foran ærkerivalerne.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Årsagen er, at La Liga har fået dokumentation for, at Real Madrid har forhandlet med Kylian Mbappé tilbage i december måned. UEFA's regler siger, at man først må forhandle med en spiller fra årsskiftet, når vedkommendes kontrakt udløber sommeren efter.

De regler har Real Madrid tydeligvis brudt og derfor har La Liga valgt at statuere et eksempel og give de hvide en hård straf, der helt uventet skaber fornyet spænding om mesterskabet. Det blev bekræftet her i dag den 1. april.

Der er endnu ikke kommet en officiel reaktion fra Real Madrid, men der er forlydender om, at de snarest vil indbringe sagen for den internationale sportsdomstol TAS. Heller ikke Mbappé har kommenteret sagen, men han blev set i går aftes i en hvid trøje på et diskotek i Paris, hvor han fejrede sit skifte med at give champagne til alle gæster.

realmadrid4F

.:FORSIDE:.