fbpx

Betis' Loren Morón fortæller om interesse fra Barca

FCBARCELONA.DK - 09.02.20

© Getty Images
// angriber // Morón

Barca overvejer at hente en erstatning for den skadede Dembélé og flere mulige navne nævnes på rygtebørsen. Nu fortæller Betis-spilleren Loren Morón, at Barca har vist interesse for ham.

Den 26-årige angriber Loren Morón er tilsyneladende en af de spillere som Barca overvejer, hvis der skal hentes en erstatning for Dembélé, som reglerne giver mulighed for.

I går fortalte spanieren, at Barca har vist interesse for ham. 'Ja, jeg har hørt om det og jeg vil ikke lægge skjul på, at det er en stor glæde, at et af de bedste hold interesserer sig for dig. Det gør mig glad, men jeg er meget fokuseret på hvad jeg laver her og så må der ske hvad der sker i fremtiden' udtalte Betis-spilleren.

'Jeg er klar over, at de må købe ind på grund af Dembélés skade. Det er dog noget min agent tager sig af og det er ikke noget jeg vil rode mig meget ind i, men Barca er verdens bedste hold og har verdens bedste spiller' fortsatte han.

Loren Morón ser dermed ud til at være en af de muligheder som sportschef Eric Abidal lige nu arbejder med.

.:FORSIDE:.