fbpx

Cancelo: ’Vi fortjente sejren og skal nyde den'

Simon Arun Vrábel - 29.11.23

// Joao Cancelo // Porto

João Cancelo var en af de store oplevelser, da Barca tirsdag aften slog FC Porto og sikrede sig den videre kvalifikation fra Champions League-gruppespillet, og efter kampen var det en glad portugiser der mødte pressen.

På trods af at være højreback spillede João Cancelo kampen mod FC Porto i forsvarets venstre side, hvorfra han endda scorede det vigtige udlignede mål til 1-1 og lagde op til sejrsmålet fra Felix, og den fænomenale indsats gjorde da også portugiseren til kampens spiller.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Da 29-årige João Cancelo efter kampen lod sig interviewe af den catalanske avis Mundo Deportivo. 'Jeg sagde allerede på pressekonferencen (mandag, red.)), at det her ville blive en finale. Vi vandt, og det er det vigtigste, for nu er Barca videre fra Champions League-gruppespillet, hvor de fortjener at være’, indledte Cancelo.

’Når resultaterne ikke kommer, er vores selvtillid ikke den samme. Når du er selvsikker flasker tingene sig i den rigtige retning, men når du ikke er det, ser alt ud til at gå galt. Vi har en gruppe af modne og voksne mennesker samt de yngre, og på et menneskeligt plan er det en spektakulær sammensætning. Vi fortjente sejren i dag. Nu skal vi nyde sejren, hvile og tænke på kampen på søndag mod Atletico Madrid’ sagde han videre.

Cancelo blev også spurgt ind til sin egen udskiftning, som han så ud til at han foretog i smerte i det 82. minut, men her nedtonede portugiseren situationen. ’I de to kampe som jeg spillede med landsholdet, og i kampen mod Rayo følte jeg allerede en smule ubehag i mit baglår. Jeg tror ikke at det er noget alvorligt, og jeg vil gøre alt hvad jeg kan, for at blive klar til kampen mod Atlético Madrid’ kom det fra ham, inden han kunne tage et velfortjent bad.



.:FORSIDE:.