fbpx

Coutinho-agent: 'Han vil elske Premier League-skifte'

Anders Lang Jensen - 10.04.20

© Getty Images
// Philippe Coutinho

Brasilianske Philippe Coutinho skal meget vel finde nye græsgange til sommerens transfervindue og her kommer spillerens agent til at spille en vigtig rolle. Nu hentyder agenten til et skifte tilbage til Premier League.

Interessen fra den engelske Premier League skulle være massivt til stede for brasilianeren. Klubber som Chelsea, Arsenal og Leicester meldes på banen og Coutinhos agent, Kia Joorabchian, afslører, at det engelske ligner en sandsynlig destination.

’Dét, at jeg er Arsenal-fan, er ingen hemmelighed. Men jeg har dog ingen præferencer for, hvor spillerne skal hen. Jeg forsøger ikke at presse nogen til én specifik klub. Alt er en mulighed’, siger Philippe Coutinhos agent, Kia Joorabchian, til Sky Sports.

'Efter Champions League-kampen han spillede i England (Udekamp mod Chelsea, red.) havde vi en lang snak omkring det. Premier League er en liga, han altid har nydt og elsket at spille i – og som han ville elske at komme tilbage til’.

’Spørgsmålet er så, hvordan de finansielle forhold hos alle klubberne, inklusiv Barcelona og alle Premier League-klubberne, ser ud efter denne pandemi’, slutter Kia Joorabchian.

.:FORSIDE:.