fbpx

De Jong: 'Hvad mere skal der til for at få straffe?'

FCBARCELONA.DK - 10.02.20

© Getty Images
// Real Betis

Frenkie de Jong var både tilfreds med resultatet og med sin flotte scoring i søndagens sejr over Real Betis. Hollænderen var dog også fortørnet over, at Barca er blevet snydt for adskillige straffespark i de seneste kampe.

'Det var meget vigtigt for os at vinde på udebane og få de tre point for at kæmpe med om mesterskabet. Der er dog lang vej endnu i denne sæson og derfor gælder det om at forbedre os og få resultaterne i de kommende måneder. Det positive er, at vi fortsat er tæt efter Real Madrid' startede De Jong.

'Jeg er meget glad for min scoring. Det er altid meget nemt at spille sammen med Messi. Det eneste jeg skal gøre at finde rummene og pladsen, og så sørger han for at give mig bolden'.

'Forleden i Bilbao blev vi helt sikket snydt for et straffespark, da de skubbede mig omkuld i feltet. I dag begik de også en kæmppe straffe mod Messi, som heller ikke blev dømt. Jeg ønsker ikke at skabe polemik omkring dommerne, men jeg ved virkelig ikke hvad der ellers skal til, for at de giver os straffespark. Jeg vil ikke kritisere - jeg siger bare hvad jeg mener' sagde De Jong til slut.

.:FORSIDE:.