fbpx

Der kom ingen hjælp fra Bilbao i ligaen

FCBARCELONA.DK - 01.04.24

 


Barca har stadig otte point op til Real Madrid i ligatabellen efter weekendens kampe. Håbet var ellers at formstærke Athletic Club Bilbao kunne drille Real Madrid i deres kamp, men der kom ingen hjælp fra baskerne.

Skal Barca gøre sig forhåbninger om at genvinde mesterskabet, skal Real Madrid til at smide nogle point, så afstanden mellem ærkerivalerne mindskes. Efter Barcas 1-0 sejr over Las Palmas lørdag aften, ventede catalanerne spændt på udfaldet af kampen mellem Real Madrid og Athletic Club i går.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


En tidlig føring til Real Madrid gjorde dog hurtigt udsigterne svære og holdet kom aldrig for alvor i problemer med et Bilbao-mandskab, der nok ubevidst havde næste weekends pokalfinale i tankerne. Et kvarter før tid scorede Rodrygo sit andet mål til en fortjent 2-0 sejr til Madrid.

Også Girona vandt deres kamp denne weekend, da de besejrede Betis med 3-2, på en scoring i dommerens tillægstid.

Dermed er der status quo i top 3 i La Liga efter 30 runder. Barcas næste opgave i den hjemlige turnering er udekampen mod Cádiz om to uger, hvor Real Madrid møder Mallorca på udebane. Ugen efter mødes ærkerivalerne i El Clásico på Santiago Bernabeu.

Se her den aktuelle stilling La Liga - klik her.

xavi116F

// La Liga
.:FORSIDE:.