En sejr i dag vil lægge pres på Madrid og Girona
FCBARCELONA.DK - 24.02.24
Barca er det første af topholdene der spiller denne weekend og det giver holdet en mulighed for, at lægge pres på konkurrenterne. Det kræver dog en sejr i eftermiddagens kamp mod Getafe hjemme på Estadi Olímpic.
Der blev halet en lille smule ind på rivalerne i sidste weekend, da Barca besejrede Celta, mens både Girona og Real Madrid satte point til. Det betyder, at Barca overtager andenpladsen i dag med en sejr over Getafe, da de derved vil have et enkelt point mere end Girona, men også med en kamp mere.
Artiklen fortsætter under billedet
Holdet fra det nordlige Catalonien skal først i aktion mandag aften, hvor de tager imod Rayo Vallecano.
Lykkes det Barca at besejre Getafe, vil de kun være fem point efter Real Madrid, der får besøg af Sevilla, der efter en skuffende sæsonstart er begyndt at finde takterne, så måske der venter en velkommen gave til Xavi og hans spillere i det opgør.
I første omgang handler det dog for Xavi og hans spillere om at gøre deres del af arbejdet. Der er brug for tre point i dag for at holde liv i håbet om at genvinde mesterskabet, og der er ingen tvivl om, at en sejr i eftermiddag øger presset på rivalerne.
Kampen mod Getafe spilles kl. 16.15 og den kan ses på TV2 Sport X.
// Getafe