fbpx

Fati, Puig og Araujo skal ikke hjælpe B-holdet

Rune Stentoft Arlbjørn - 17.07.20

© Getty Images
// Barca B // Ronald Araujo // Ansu Fati

Barca B står overfor nogle uhyre vigtige kampe om at rykke op i den næstbedste spanske række. Her skulle man tro, at Ansu Fat, Riqui Puig og Ronald Araujo skulle hjælpe dem, men det kommer ikke til at ske.

Efter kampen mod Osasuna udtalte Quique Setién, at han ikke vil have Ansu Fati, Puig og Araujo til at hjælpe B-holdet. I stedet vil han bruge dem i den betydningsløse kamp mod Alavés.

Nu har Barca B så udtaget truppen til den kommende kamp mod Valladolids andethold og her er de tre unge talenter ikke med. Det må siges at være en stor svækkelse af B-holdet i jagten på oprykning til 2. division, der er næstbedste rækkke i Spanien. Det var ellers planen at de tre unge spillere skulle hjælpe det B-hold, som de reelt tillhører.

Årsagen til, at Quique Setién har valgt at beholde de unge talenter på førsteholdet er, at han kun har 13 førsteholdsspillere klar til søndagens opgave mod Alavés, fordi Piqué, Rakitic og Junior alle sidder ude med karantæne, mens Dembélé, Umtiti og Griezmann er skadet.

Barca B spiller sin første playoff kamp på søndag. Vinderen af opgøret går videre i slutkampene, mens sæsonen er slut for det tabende hold. Kommer Barca videre, er det oplagt at træner García Pimienta udtager de tre spillere til den næste afgørende kamp.

.:FORSIDE:.