Flick har udtaget 15-årig angriber til pre-season
Anders Lang Jensen - 11.07.24
I dag leder Hansi Flick første træning som ny Barca-træner, efter at spillerne var gennem et lægetjek i går. Her vil der fra de første træninger være en blanding af førsteholdsspillere samt udvalgte talenter fra La Masia.
Hansi Flick har valgt at udtage række unge talenter fra akademiet til at tage del i de første træninger i sommerens pre-season. Blandt andet er den blot 15-årige angriber Toni Fernandez med til sæsonens første træningssamling her til formiddag.
Artiklen fortsætter under billedet
Det samme er Toni Fernandez’ 16-årige fætter Guille Fernandez samt 17-årige Andres Cuenca. Andre mere velkendte talenter fra ungdomsholdene som Marc Casado, Marc Bernal, Mika Faye, Hector Fort, Unai Hernandez, Ander Astralaga, Gerard Martin, Angel Alarcon, Aleix Garrido og Noah Darvich er også med.
De spillere, der denne sommer er vendt tilbage fra en lejeaftale i sidste sæson, er også med på førsteholdets pre-season. Her skal navne som Ansu Fati, Clement Lenglet, Julian Araujo, Alex Valle og Pablo Torre forsøge at overbevise Flick om en plads, eller om der skal søges efter nye græsgange.
// Træning