fbpx

Getafe er klar til at slippe Ángel til Barca

Rune Stentoft Arlbjørn - 06.02.20

© Getty Images
// Ángel

Angriberen Ángel Luis fra Getafe sættes i øjeblikket i forbindelse med et omgående skifte til Barca, som en direkte erstatning for den på ny skadede Ousmane Dembélé. Her er den madrilenske klub klar til at slippe ham til Barca.

Hvis Dembélé bliver meldt ude for resten af sæsonen kan Barca ifølge de spanske regler hente en erstatning uden for transfervinduet. Her kigger catalanerne på Ángel Luis fra Getafe, som har scoret flittigt i denne sæson og som kan hentes billigt.

Ender Barca med et gå efter angriberen fra Kanarieøerne, så er Getafe klar til at lade ham skifte til Barca. 'For os vil det selvfølgelig være meget skidt at miste Ángel, men vi er parate til at lade ham gå, hvis der kommer sådan en situation' fortæller sportsdirektøren fra Getafe af samme fornavn, Ángel Martín, ifølge Mundo Deportivo.

Selvom rygterne om Barcas interesse florerer, så har catalanerne dog ikke henvendt sig efter den 32-årige angriber endnu. 'Nej, vi har ikke nogle nyheder at fortælle vedrørende interessen fra Barcelona' tilføjer han.

Ifølge meldingerne fra Catalonien overvejer Barca at udløse Ángel Luis' frikøbsklausul, som kun lyder på 10 mio. euro, men der mangler fortsat en endelig melding på hvor lang tid Dembélé er ude. Flere medier spekulerer i, at franskmanden er færdig for sæsonen.

Ángel ligger på en delt femteplads på topscorerlisten i La Liga med ni mål i den bedste spanske række i denne  sæson.

.:FORSIDE:.