fbpx

Hansi Flick: 'Jeg oplever en enorm passion i klubben'

FCBARCELONA.DK - 20.07.24

 


Det er ikke meget man har hørt til Hansi Flick siden holdet indledte sæsonens træning, men nu har han givet et interview til klubbens webkanal Barca One. Her fortæller han imponeret om den passion han oplever i klubben.

'Jeg har fra allerførste dag følt den passion som folk har. Tilhængerne, præsidenten. Alle. Alle der arbejder her, har denne passion for Barca og vil give deres bedste for denne klub. Det er noget stort for os (trænerstaben, red.), for vi ønsker at være en del af det og føle den passion og dedikation. Vi vil alle give alt for at bringe klubben til næste niveau. Vi vil gøre alt hvad der er muligt' udtaler han.

Artiklen fortsætter under annoncen


Flick afslører, at Barca altid har været et forbillede for ham som træner. 'Da jeg besluttede at blive træner, hæftede jeg mig ved Barcelona, for de spillede fantastisk fodbold. Man kan se, hvordan de udvikler spillerne. Det taler hele verden om' fortsætter han.

Derefter er der ros til klubbens ungdomsarbejde. 'Det jeg så ved de første træninger er utroligt. Jeg må takke La Masia for den måde de udvikler spillere på. Det er utroligt. Kvaliteten er virkelig i top. Normalt når landsholdsspillerne er væk, daler kvaliteteten lidt, men sådan er det ikke her' lyder det fra Flick.

Dernæst tales der om mulige forstærkninger. 'Jeg har en god kemi med Deco. Han udfører et fantastisk stykke arbejde og jeg er meget tilfreds. Vi ønsker at hæve holdets kvalitet. Det er det vigtigste. Vi skal hente en spiller der kan vinde kampe, men vi har samtidige unge spillere, som skal hjæpes til at blive endnu bedre' afsluttter Hansi Flick.

flick4F

// Hansi Flick
.:FORSIDE:.