fbpx

Hector Fort er den eneste uden spilletid indtil nu

FCBARCELONA.DK - 01.09.24

 


Efter de første fire kampe i La Liga kan man danne sig et indtryk af, hvilke spillere som Hansi Flick viser mest tillid. Her står Hector Fort skuffet tilbage, for han er den eneste i truppen der ikke har været i aktion af markspillerne.

Hansi Flick har en noget smal trup til sin rådighed og det bliver ikke bedre af, at en række spillere sidder ude med skader. Det har givet spilletid til flere af klubbens egne talenter, men ikke til Hector Fort.

Artiklen fortsætter under annoncen


Den 18-årige back spillede 10 kampe for Barcas førstehold under Xavi i sidste sæson, men Hansi Flick har haft andre prioriteter. Fort er naturlig højre back, men her har Flick brugt Koundé i alle kampene, mens Balde og Gerard Martín har været i aktion på venstre back, hvor Hector Fort også kan spille.

Da Barca havde sikret sig en solid føring mod Real Valladolid i går, benyttede Flick det til at give Pablo Torre og Sergi Domínguez de første minutter på sæsonen. Her kunne han også have sendt Fort på banen for at spare Koundé, men det skete ikke.

Efter kampen hev Hensi Flick fat i Hector Fort, der stod tilbage med blandede følelser. Han glædede sig over holdets flotte 7-0 sejr, men ærgrede sig over endnu en hel kamp på bænken. Barca-træneren tog en kort snak med Fort, hvor han helt sikkert har forsikret ham om, at spilletiden nok skal komme. Til sidst fik teenageren et stort kram af sin træner.

Hector Fort er den eneste markspiller i truppen der ikke har fået spilletid indtil nu, når man ser bort fra de skadede spillere. Det har de to reservekeepere Iñaki Peña og Astralaga heller ikke, da Ter Stegen har spillet samtlige minutter.

fort1F

// Hector Fort
.:FORSIDE:.