fbpx

Høje lønkrav kan føre til Semedo-exit

Anders Lang Jensen - 14.05.20

© Getty Images
// Semedo

Rygterne omkring Barcas transferaktiviteter efter sæsonen er mange, og byttehandler kan forekomme i stor stil. Derfor skal klubben se hvilke navne, der skal flyttes, og Semedo ligner et sikkert farvel på Camp Nou på grund af nye lønkrav.

Den portugisiske højreback har gennem længere tid forhandlet med klubben omkring en mulig kontraktforlængelse. Meldingerne har dog konstant lydt, at parterne ikke har kunnet nå hinanden. Barca har dog igen forsøgt, men Semedos økonomiske kontraktkrav er for høje, mener ledelsen.

Derfor arbejder Barca nu i stedet på at sælge Nelson Semedo. Det melder avisen Marca. Forhandlingerne mellem Semedo og ledelsen er fuldstændigt stoppet, og derfor kan rygterne omkring portugiserens fremtid fortsætte. Hans kontrakt udløber i 2022.

Specielt har et muligt scenarie med engelske Manchester City været meldt på banen. Her vil Barca sende Nelson Semedo til Manchester for så til gengæld at få landsmanden João Cancelo den modsatte vej.

.:FORSIDE:.