fbpx

Junior: 'Dembélé, Semedo og Braithwaite er hurtigst'

FCBARCELONA.DK - 23.04.20

© Getty Images
// Junior Firpo

Junior Firpo deltog tirsdag i en live videochat på Instagram, hvor han talte om sin første sæson i Barca. Her afslørede han blandt andet hvem der er den hurtigste spiller i den catalanske trup.

Læs Juniors udtalelser her.

Messi:
'Af de spillere jeg har set, siden jeg begyndte at interessere mig for fodbold, så er Messi uden tvivl den bedste i historien. Udover den store indflydelse, som han har på spillet, så har han nu igennem 15 år befundet sig på det øverste niveau. Jeg har aldrig set noget lignende og jeg tror, at der vil gå meget lang tid før vi ser en spiller som ham igen'.

Første sæson i Barca:
'Efter snart en sæson i Barca står jeg med blandede følelser. Jeg har måske spillet flere kampe end jeg havde forventet og generelt har det været en blandet start. Folk har det med at hænge fast i de dårlige ting, men der har også være gode perioder. Det er mit første år i Barca og det tager altid tid at tilpasse sig'.

Træning under coronavirusssen:
'I øjeblikket træner jeg næsten alle dage, men vi har også nogle fridage imellem. F.eks. træner vi mandag og tirsdag, mens vi har fri onsdag. Det er også vigtigt at hvile sig og ikke træne for meget. Vi er hele tiden i kontakt med de fysiske trænere. Derudover er det vigtigt, at vi også træner med bold, så følingen ikke er væk når vi vender tilbage'.

Forholdet til de andre spillere:
'Jeg har det godt med alle på holdet. Måske har jeg det bedst med Ansu Fati, men også Semedo, Frenkie De Jong og med Moussa Wague, som blev udlejet. Jeg har det også rigtig godt med Umtiti og Dembélé, samt med Rakitic'.

De Jong:
'Han talte nærmest spansk fra hans første dag i klubben. Jeg bruger ham til at lære engelsk. Jeg taler engelsk til ham og han svarer tilbage på spansk. Alle på holdet taler spansk. Dembélé siger generelt ikke så meget, men alle taler sammen'.

Den hurtigste på holdet:
'Det er Dembélé, som er den hurtigste på holdet sammen med Semedo og Braithwaite'.

Den bedste kamp i Barca:
'Den kamp, som jeg husker bedst siden min ankomst til Barca, er kampen mod Betis som vi vandt på Camp Nou. I den kamp lykkedes alt for mig'.

.:FORSIDE:.