fbpx

Koundé er udset som en nøglespiller under Flick

Peter Vyff - 21.07.24

 


Barcas økonomiske situation betyder, at man er åben for tilbud på en række førsteholdsspillere. Catalanerne har dog ikke i sinde at sælge Jules Koundé, som Hansi Flick har udpeget som en nøglespiller til næste sæson.

Den nuværende trupsammensætning har betydet, at flere har stillet spørgsmålstegn til konkurrencedygtigheden til den kommende sæson. Catalanerne råder nemlig også en overflod af centrale forsvarsspillere, imens man hårdt har brug for at forstærke midtbanen og angrebet.

Ledelsen er dog nødt til at sælge ud af forsvaret for at få råd til nyindkøb, og derfor er samtlige midterforsvarer meldt til salg hos Barca. Men ifølge avisen Sport har man ingen intention om at tage afsked med Jules Koundé, hvis plads i truppen er mere sikker end nogensinde før.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det skyldes angiveligt Hansi Flick, der har store forventninger til franskmanden, som han også har udpeget som en nøglespiller i førsteholdstruppen. Koundé står ellers ikke uden bejlere, da Arsenal i flere omgange er blevet sat i forbindelse med den tidligere Sevilla-spiller.

Men efter skaden til Ronald Araújo, ventes franskmanden at blive førstevalget i midterforsvaret, ligesom hans store alsidighed gør, at han er en vigtig brik for Flick og trænerteamet. Cheftræneren kunne også senest se Koundé spille en stor slutrunde for Frankrig, hvor holdets defensiv undervejs i turneringen var én af de bedste.

Tyskeren er derfor klar til at gøre alt hvad han kan, for at beholde forsvarsspilleren. Og som situationen ser ud nu, ville det komme som en stor overraskelse, hvis ikke Koundé er at finde hos Barca efter transfervinduets afslutning med udgangen af august.

kounde31F

// Jules Koundé
.:FORSIDE:.