fbpx

La Liga chef: 'Vi vil gerne i gang den 12. juni'

FCBARCELONA.DK - 11.05.20

© Getty Images
// Tebas // La Liga

Efter at holdene i La Liga i sidste uge kunne genoptage træningen, håber La Liga præsident Javier Tebas, at man allerede om en måned kan genstarte ligaen, selvom han erkender, at det kan blive svært.

Javier Tebas er tydeligvis utålmodig efter at få gang i ligaen igen, efter to måneders pause. 'Vi kender endnu ikke datoen for, hvornår vi starter op igen. Måske den 19. juni er mest sandsynlig, men jeg kunne godt tænke mig det blev den 12. juni, men det vil afhænge af mange ting. Der er ingen der ved det. Det er sundhedsmyndighederne der skal tillade os at spille fodbold igen. Vi gør hvad regeringen siger' kom det fra Tebas i går.

Han mener ikke, at spillerne løber en stor risiko ved at spille. 'Når vi går i gang med turneringen, vil der blive testet hver 24 timer. I kampene er risikoen for smitte næsten umulig, for det er sjældent, at spillerne er tættere på hinandsen end en meter. Vi kommer også hele tiden til at vide, hvem der er smittet eller ikke' fortsatte han.

'Vi må tilpasse os omstændighederne og det har vi arbejdet på. Kampene bliver som altid, men uden publikum. Der kommer kampe hver dag gennem 35 dage' afsluttede Tebas.

.:FORSIDE:.