fbpx

La Liga lemper lønrestriktioner i spansk fodbold

Peter Vyff - 28.06.23

// La Liga

Barca har fortsat problemer med økonomien hvilket betyder, at ledelsen arbejder under hårde restriktioner. Der er dog nu udsigt til, at kravene sænkes en smule, eftersom La Liga ønsker et mere aktivt transfervindue i Spanien.

Ledelsen har siden årsskiftet forsøgt at forberede sig til det kommende transfervindue, hvor holdet skal forstærkes imod næste sæsons helt store mål, nemlig Champions League. Catalanernes indkøbsproces er dog blevet besværliggjort af den finansielle situation, der betyder, at lønbudgettet først skal sænkes samtidig med, at der skal genereres indtægter fra spillersalg før der kan hentes spillere til Camp Nou.

Joan Laporta og resten af ledelsen har dog nu udsigt til en smule bedre arbejdsbetingelser, da La Liga, med Javier Tebas ved roret, skulle have accepteret at lempe restriktionerne denne sommer. Det skriver aviserne Sport og Marca, der også dybdegående forklarer, hvordan det hele hænger sammen, specielt i Barcas situation.

Artiklen fortsætter under annoncen


Catalanerne overholder på nuværende tidspunkt ikke Financial Fair Play-kravene i Spanien, der betyder, at de samlede omkostninger til holdet ikke må overstige 70% af indtægterne. Og eftersom Barca befinder sig over løngrænsen, så betyder det, at alt hvad der spares på lønbudgettet, og hvad der skabes af indtægt fra spillersalg, der må kun 40% bruges til løn og nyindkøb.

Det har La Liga nu tænkt sig at ændre på, da der er udsigt til et særdeles stille transfermarked i Spanien, da flere hold befinder sig over løngrænsen. Og selve ændringen består eftersigende af, at brugen af omkostningsbesparelserne og indtægterne fra spillersalg hæves til 50% istedet for de nuværende 40%.

Procentdelen kan endda stige helt til 60%, hvis spilleren der bliver solgt har stået for over 5% af klubbens samlede lønudgifter, som det er tilfældet med Jordi Alba. Selvom det ikke er den største ændring, så er det helt sikkert en lempelse, der har skabt en smule lettelse på Camp Nou.

Catalanerne har nemlig fået bedre udsigter til at registerere holdets nye kontrakter, men det kræver dog først og fremmest at en række førsteholdsspillere bliver solgt. Og netop salgene kan også blive nemmere, da ledelsen nu får mere ud af lønbesparelsen end tidligere.

.:FORSIDE:.