fbpx

Laporta sendte kraftige beskyldninger mod Madrid

FCBARCELONA.DK - 05.06.24

 


Præsident Joan Laporta lagde ikke fingrene imellem, da han i går aftes kommenterede anklagerne om korruption, som nu er frafaldet. Han sagde direkte, at det er Real Madrid der har ønsket at skade Barcas renomé.

Anklagerne i den omtalte Negreira-sag er alle blevet droppet, både mod klubben og mod Laporta som præsident. Domstolen fandt ingen indikationer på korruption og det glæder Laporta, men han er rasende over beskyldningerne, som han er overbevist om, at Real Madrid står bag.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


'Jeg er glad, for jeg er ikke længere anklaget, men hvorfor opstod de? Det var fordi man var bange for, at vi stod foran en ny gloværdig periode. Jeg har følelsen af, at alle kneb gælder overfor Barca. Det er en kampagne der skal ødelægge vores renomé' indledte han.

'Vi er blevet dømt på forhånd, men det er blevet bevist, at vi ikke har bestukket nogen, men vores medlemmer er ikke gået i denne fælde. Det er Madrid der har haft gang i et beskidt spil. Man skal ikke gøre alt for at vinde, men de har spillet dette kort, uden at jeg ved hvorfor, for alle dommerkendelser er gået deres vej' fortsatte han.

'Real Madrid er en klub der favoriseres af dommerne, og ikke bare i denne sammenhæng. Se alt hvad de viser i deres tv-kanal. De fordrejer historien og lever i en virkelighed, der ikke findes, for er der en klub der tilgodeses af dommerne er det Real Madrid, ikke Barca. Heldigvis har domstolen givet os ret og vi er uskyldige' fortsatte han sin svada.

'Det hele har været en kampagne for at ramme os med dommerkendelser' afsluttede han om dette emne.

laporta11F

// Joan Laporta // Jose Maria Enriquez Negreira
.:FORSIDE:.