fbpx

Leganés-kampen overskygges af transferrygter

FCBARCELONA.DK - 30.01.20

© Getty Images
// Leganés // Copa del Rey

Alle taler om hvilken angriber der måske kommer til Barca og hvem der forlader klubben, hvilket har skubbet aftenens vigtige pokalkamp mod Leganés helt i baggrunden. Opgøret fylder ikke meget i den lokale presse.

Man er tæt på målstregen her i januars transfervindue, der lukker i morgen fredag ved midnat. Det har været en januar måned med stor aktivitet hos Barca, både fordi man har sagt farvel til et par spillere, men specielt fordi der er brugt rigtig meget tid på at finde en angriber.

Alle rygter og spekulationer har taget overskrifterne i de lokale medier. Masser har navne har været nævnt og især Valencias Rodrigo fik meget spalteplads, men nu er han tilsyneladende afskrevet helt.

Alt i mens mediestormen har raset, har Barca kvalificeret sig til 1/8 finalen i Copa del Rey, hvor Leganés i aften gæster Camp Nou. Det opgør har fyldt meget lidt i medierne, både fordi alle anser det for en overkommelige opgave for Barca, men også fordi spillerrygter af mange betragtes som mere spændende.

Derfor har aftenens kamp fået meget mindre opmærksomhed end en så vigtig knald-eller-fald kamp burde få. Det bliver der lavet om på i aften fra kl. 19.00, hvor spillerrygterne lægges til side for en kort stund, når bolden ruller på græsset på Camp Nou.

Spørgsmålet er bare, om den megen polemik og diskussioner om mulige forstærkninger, har påvirket Quique Setiéns forberedelser af aftenens kamp.

Fredag er sidste dag i transfervinduet, hvor mediemøllem igen træder i karakter og overtager scenen med rygter og nyheder, med mindre Barca sensationelt taber til Leganés, for så kommer alle lokale journalister på overarbejde.

.:FORSIDE:.