fbpx

Medie: Inter kræver vanvidstransfer for Lautaro

Anders Lang Jensen - 30.04.20

© Getty Images
// Lautaro Martínez

Barcas jagt på Inters argentinske angrebsprofil Lautaro Martinez bliver en lang og hård affære. Italienerne vil udover 90 millioner euro angiveligt have fingrene i Vidal permanent og Griezmann på en lejeaftale.

Milano-klubben bliver ikke en let samarbejdspartner, når det gælder forhandlingerne om Lautaro Martinez. Italienerne ved, at man i Barca er særdeles interesserede i angriberen, men Inter vil tage sig godt betalt. Og udover en stor transfersum vil de have flere profiler.

For hvor man i Barca havde lagt en forhandlingsstrategi på at presse prisen på Lautaro Martinez længere ned end hans frikøbsklausul på 111 millioner euro lyder på, er Inters forhandlingsønsker stridt modsat.

Ifølge mediet Sport Mediaset Italia lyder Inters seneste krav for et salg af Lautaro, at Barca skal betale 90 millioner euro. Derudover skal chilenske Arturo Vidal sendes permanent til Inter, mens franske Antoine Griezmann skal udlejes en sæson til italienerne.

Forslaget er naturligvis ikke et tilbud, man i det catalanske vil gå med til. Inters seneste modsvar skal nok i højere grad ses som et klart tegn fra italienerne om, at Barca skal betale den høje frikøbsklausul for at hente Lautaro Martinez efter sæsonen. For samarbejde er der ikke meget af i denne tid.

.:FORSIDE:.