fbpx

Medier: Der venter Araujo en pause på fire måneder

FCBARCELONA.DK - 16.07.24

 


I går blev det meldt ud, at Ronald Araujo skal gennemgå en operation for sin muskelskade i venstre lår. Flere catalanske medier vurderer samstemmende, at det kommer til at betyde en pause på mindst fire måneder.

Ronald Araujo var udset en rolle som styrmand i Hansi Flicks bagerste kæde, men det bliver tidligst i løbet af november, at den tyske træner kan gøre sig forhåbninger om, at råde over forsvarsspilleren.

Artiklen fortsætter under annoncen


Barca har ikke meldt nogle forventninger ud omkring den pause der venter Araujo, men klubben har stor erfaring fra tilsvarende skader og operationer. I de senere år har spillere som Dembélé, Ansu Fati, Sergi Roberto og Balde været samme tur igennem.

Ud fra det vurderer aviserne Sport og Mundo Deportivo, at der mindst går fire måneder inden Araujo er i stand til at spille igen. Det bliver altså tidligst i midten af november og det vil betyde, at Araujo misser de første 14 spillerunde i La Liga og flere runder i Champions Leagues nye ligaformat.

Det er en rigtig dårlig nyhed for Hansi Flick, der nu skal finde alternativer i den bagerste kæde i den første del af sæsonen.

araujo58F

// Ronald Araujo
.:FORSIDE:.