fbpx

Medier: Sevilla - Barca er en tidlig pokalfinale

FCBARCELONA.DK - 05.02.21

// Copa del Rey

Tidligere i dag blev der trukket lod til semifinalerne i Copa del Rey og her magede lodtrækningen således, at Sevilla og Barca mødes i den ene af dem. Det betegner spanske og catalanske medier som en tidlig finale.

Barca kunne også have trukket Bilbao eller Levante, men det blev Sevilla som catalanerne skal møde over to kampe, den klart stærkeste modstander de kunne trække. Ser man på de fire holds styrke denne sæson i ligaen, er det de to stærkeste hold der mødes, idet Barca og Sevilla indtager en 2. og en 4. plads, mens Bilbao ligger nr. 11 og Levante nr. 9.

Derfor taler medierne om en tidlig pokalfinale, når Barca og Sevilla mødes i semifinale, for det hold der kommer til videre til pokalfinalen, står med rigtig gode kort for at sikre sig pokalen og må betragtes som favorit.

Mens der i Barcelona er ærgrelse over, at man ikke trak Levante, er ærgrelsen helt sikkert større i Sevilla, for de ved udmærket, at Barca er meget svære at slå, især over to kampe.

Barca har den fordel, at returkampen spilles hjemme på Camp Nou, selvom fordelen af hjemmebane er mindre denne sæson på grund af forbudet mod tilskuere.

.:FORSIDE:.