fbpx

Messi stryger til tops på topscorerlisten i ligaen

FCBARCELONA.DK - 07.01.21

© Getty Images

Lionel Messi har haft en langsom start på denne sæson, hvor argentineren i lang tid kæmpede med at få bolden i nettet. Nu er angriberen dog endelig ved at komme i gear og strøg med to mål mod Athletlic Bilbao til tops på topscorerlisten.

Lionel Messi spillede en formidabel kamp onsdag aften på udebane mod Athletic Bilbao, hvor han scorede to flotte mål og endda kunne have scoret en del flere. Den argentinske troldmand havde blandt andet to skud på stolpen.

Med de to scoringer er Messi nu oppe på ni mål i den spanske liga indtil videre. Det bringer argentineren op på førstepladsen på topscorerlisten i La Liga - en førsteplads han deler med tre andre spillere.

Både Luis Suárez, Iago Aspas og Gerard Moreno har ligeledes scoret ni mål i ligaen, og deler altså førstepladsen med Lionel Messi.

Se topscorerlisten i den spanske liga her

.:FORSIDE:.