fbpx

Messi: 'Vi tog et skridt i den rigtige retning'

FCBARCELONA.DK - 19.07.20

© Getty Images
// Alavés

For anden kamp i træk stillede Messi op til en kommentar, da Alavés var blevet besejret med 0-5 i Vitoria. Denne gang var det en helt anderledes optimistisk Messi der roste holdets indstilling.

Messi var både vred, skuffet og skarp i sin kritik, da Barca i torsdags tabte til Osasuna, men efter sejren over Alavés, var optimismen tilbage hos holdets anfører.

'I dag så man helt andre ting. Det var en svær kamp at spille på grund af den situation vi er i og på grund af tidspunktet og varmen. Holdet reagerede på en god måde med indstilling og engagement. Det var et skridt i den rigtige retning, inden det der venter' indledte han umiddelbart efter slutfløjtet.

'Vi har ikke haft nogen stor sæson når det gælder spillet og resultaterne, men i dag tog vi et skridt fremad. Der er ingen der kan matche os når det gælder lyst og motivation og så skal tingene nok lykkes' fortsatte han optimistisk.

Herefter så han frem mod Champions League kampen mod Napoli. 'Lige nu er et vigtigt øjeblik for os, for vi skal spille med om noget betydningsfuldt. Man skal ikke være anfører for at se hvad vi har præsteret. Vi bør være mere stabile, men der har været gode perioder og det skal vi holde fast i'.

'Vi har brug for en lille pause, for det er vigtigt at få hovedet klart, så vi kan vende tilbage med endnu større lyst. Vi skal finde stabilitet og stile efter det bedste' fortsatte han.

Messi scorede to mål mod Alavés og tog et stort skridt mod at blive ligaens topscorer. 'De individuelle præmier er sekundære, men det det kan betyde, at jeg kan hente mit syvende trofæ. Jeg ville gerne have haft, at det var sket ved samtidig at vinde mesterskabet' afsluttede han.

.:FORSIDE:.