fbpx

Nelson Semedo vil afslutte karrieren i Benfica

FCBARCELONA.DK - 15.05.20

© Getty Images
// Semedo

Nelson Semedo er et af de varme navne på rygtebørsen til at forlade Barca. Nu kommer han selv med en udmelding om, at han meget gerne vil tilbage til Benfica, men først på et senere tidspunkt i karrieren.

Semedo er kun 26 år og dermed i sin bedste fodboldalder. Alligevel har han tanker om, hvor karrieren en dag skal afsluttes, nemlig i sin gamle klub Benfica. 'Jeg vil gerne kunne vende tilbage på et tidspunkt, hvor jeg stadig kan give alt for at hjælpe holdet, og ikke bare for at tjene penge, som der er nogle der gør' udtaler han til Benficas hjemmeside.

Han var med til at vinde det portugisiske mesterskab med Benfica inden skiftet til Barca og det glemmer han aldrig. 'Det var ubeskriveligt. At blive mester med den klub der tilhører dit hjerte, er en stor tilfredsstillelse. Det var en drøm der gik i opfyldelse. Det var fantastisk' fortsætter højre backen.

Han føler det er tiden hos Benfica, der gav  ham muligheden for at komme til Barca. 'Benfica gav os nogle gode værdier som spillere og som mennesker. Uden Benfica ville ingen af os være hvor vi er, hvor vi kan give vores familier et godt liv' siger han videre.

Semedo kom til Barca i sommeren 2017, hvor han aldrig helt er lykkes med at bide sig fast på førsteholdet. Det er en af årsagerne til, at Barca sandsynligvis er klar til at sælge ham denne sommer.

.:FORSIDE:.