fbpx

Officielt: Carles Pérez skifter til Roma

FCBARCELONA.DK - 30.01.20

© Getty Images
// Pérez

Så ligger det definitivt fast, at Carles Pérez fortsætter sin karriere i italienske Roma. Barca inkasserer 12 mio. euro plus variabler for angriberen, men får ikke en tilbagekøbsret med i aftalen.

Barca bekræfter, at Carles Pérez udlejes for resten af sæsonen for 1 mio. euro, ligesom italienerne betaler hele hans løn. Til sommer er Roma forpligtet til at købe angriberen til en pris på 11 mio. euro, hvortil kan komme variabler på 3,5 mio. euro mere. Barca inkasserer altså som minimum 12 mio. euro.

Rygterne om Carlés Pérez' skifte til Roma har været mange, men det trak ud med at blive enige om Barca skulle have en tilbagekøbsret, så de kunne hente angriberen tilbage til en konkret pris, hvis de måtte ønske dette. Den kamp vandt Roma. Til gengæld har Barca førsteret til at købe Pérez tilbage til samme pris som en anden klub måtte byde, hvis Roma en dag vil sælge.

Carles Pérez har tegnet en kontrakt med Roma på fire et halv år, frem til juni 2024.

Den i dag 21-årige Pérez debuterede for Barcas førstehold i maj måned sidste år, i sæsonens sidste ligakamp, der var mod Eibar. I alt er han noteret for 13 officielle kampe i Barca-trøjen, fordelt med 10 i ligaen, en i Copa del Rey og en i Champions League.

.:FORSIDE:.