fbpx

Officielt: Spillerne skal gennemgå lægetjek i morgen

FCBARCELONA.DK - 05.05.20

// Træning // Coronavirus


Barca har netop meldt officielt ud, at man indkalder spillerne til lægetjek i morgen onsdag med henblik på, at kunne starte træningen op på individuel basis indenfor de kommende dage.

Barca har i dag haft besøg af ligaforeningen LFP, der skulle foretage en inspektion af træningsanlægget Ciutat Esportiva for at fastslå, om forholdene er forsvarlige og alle regler overholdes. LFP-kontrollanten kunne konstatere at alt er i orden og derfor fik klubben grønt lys for, at kunne starte træningen op efter næsten to måneders corona-pause.

Straks efter meldte Barca officielt ud, at første skridt er at lade spillerne gennemgå et lægetjek, så man sikrer sig, at alle er sunde og raske. Testen vil med stor sandsynlighed ligne den de gennemgår når en ny sæson starter op, men selvfølgelig med speciel fokus på corona.

Når samtlige spillere er blevet testet, vil det være muligt at træne på individuelt niveau, hvilket forventes at ske indenfor meget få dage.

Nyheden om lægetjekket er første konkrete skridt tilbage mod at genoptage ligaen. La Liga organisationen meldte ud i går, at det forventes at ske i juni måned, uden at der er sat eksakt dato på.

.:FORSIDE:.