fbpx

Piqué ude med karantæne mod Real Betis

FCBARCELONA.DK - 03.02.20

© Getty Images
// Levante

Gerard Piqué modtog søndag aften et gult kort i kampen mod Levante, som blev vundet med 2-1. Det gule kort udløser en spilledags karantæne til catalaneren, som går glip af næste weekends kamp mod Real Betis.

Barca må med stor sandsynlighed undvære Gerard Piqué, når man på søndag møder Real Betis på udebane. Catalaneren modtog nemlig sit tiende gule kort i La Liga mod Levante, hvilket udløser karantæne.

Der var dog tale om et særdeles tvivlsomt gul kort, som Gerard Piqué modtog efter 65 minutter af kampen i en aktion med gæsternes Borja Mayoral. De fleste var nemlig enige om, at catalaneren blot tog bolden, men alligevel takserede dommeren aktionen til et gult kort.

Barca har uden tvivl tænkt sig at appelllere advarslen i håbet om, at turneringskomiteen annullerer det gule kort. Det vil man få et svar på i løbet af ugen.

.:FORSIDE:.