fbpx

Pizzi roser Martin Braithwaite for hans start i Barca

FCBARCELONA.DK - 11.04.20

© Getty Images
// Martin Braithwaite // Pizzi

Den tidligere Barca-angriber, Juan Antonio Pizzi, der i dag er klubtræner i hjemlandet Argentina, holder stadig øje med sin tidligere klub. I et interview roser han Martin Braithwaite for hans start i Barca-trøjen.

Pizzi spillede to sæsoner for Barca i midt 90'erne, hvor han blev noteret for 72 kampe og 13 mål. Trods kun to sæsoner blev den argentinske angriber umådelig populær i den catalanske hovedstad.

I et interview med nyhedsbureauet EFE, kommenterer Pizzi Martin Braithwaites start i Barca. 'Det handler ikke bare om at være klar til at komme ind i anden halvleg. Han skifter by, holdkammerater og spillestil. Han kommer fra et hold der er presset af nedrykning og hvor der ikke er meget plads at spille på, til at spille sammen med verdens bedste spillere, hvor der 80.000 tilskuere til alle kampene' indleder han om danskeren.

'Der kommer helt sikkert en tilvænningsperiode og det sker løbende. Normalt har man tid til det, når man kommer i starten af sæsonen, men i dette tilfælde skal det gå meget stærkt og det er rigtig svært. Jeg har set i fjernsynet, at han kom på banen med stor energi og med en rigtig god indstilling. Jeg tror han lidt efter lidt vil få folks anerkendelse og det vil øge hans selvtillid. Derfra håber vi at han præsterer' siger Pizzi videre.

Juan Antonio Pizzi er i dag træner for San Lorenzo de Almagro, der spiller i den bedste argentinske række.

.:FORSIDE:.