fbpx

Raphinha dedikerede sit mål til sin hjemstavn

Markus Johannessen - 14.05.24

 


Raphinha lukkede Barcas sejr over Real Sociedad med på straffespark, der i 93. minut bragte Barca foran 2-0. Brasilianeren benyttede lejligheden til at sætte fokus på de naturkatastrofer, der hærger den region i Brasilien, hvor han er opvokset.

Det sydlige Brasilien har i flere dage været plaget af voldsomme oversvømmelser, hvilket har haft katastrofale følger for de lokale beboere. Et af de steder, som har været hårdest ramt, er delstaten Rio Grande do Sul, hvor Raphinha er født.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Den 27-årige angriber opnåede sit 10. mål i sæsonen, da han i overtiden omsatte et straffespark til kampens sidste mål. I stedet for en stor jubelscene, valgte brasilianeren at trække Barca-trøjen over hovedet og vise en undertrøje med budskabet 'Pray for RS' (Rio Grande do Sul) og et baggrundsbillede af statens flag. 

Raphinha havde trøjen klar og fik også en anledning til at blotte den, selvom han lod målet vente på sig. Han ønskede at vise omtanke for sine landsmænd, på trods af at han vidste, at det ville koste ham et gult kort.

Takket være de to mål fra Lamine Yamal og Raphinha, er Barca tilbage på andenpladsen og har kurs mod den spanske supercup. Nu gælder sæsonens sidste tre opgør mod Almeria, Rayo Vallecano og Sevilla.

// Raphinha
.:FORSIDE:.